Risskov Disc Golf Park i Risskovparken
Risskov Disc Golf Park er anlagt i samarbejde mellem Region Midjylland og Gbase® Sport i efteråret 2011 og er beliggende i den cirka 150.000 kvadratmeter store Risskovpark lidt uden for Aarhus. Banen er åben hele året rundt og har 9 permanente huller med 1 teested pr. hul - det hvide teested. Kurvene er af typen DISCatcher® Pro fra INNOVA Champion Discs og er sponsoreret af Gbase® Sport.Udover disc golf banen er der i Risskovparken endvidere opstillet flotte kunstværker, etableret velegnede picnicområder, bænke og gode muligheder for at foretage spadsereture. For information omkring den aktuelle vejrsituation i Risskov netop nu se da www.dmi.dk.
Disc golf regler og lokale regler for Risskov Disc Golf Park
Disc golf spillet foregår efter et sæt spilleregler, som i vid udstrækning dækker de situationer, der kan opstå under en runde. De generelle regler for disc golf banen i Risskovparken finder du her, mens de lokale regler kan ses nedenfor.OBS: De 2 sidstnævnte lokale regler er udarbejdet i samarbejde med Region Midtjylland i en forventning om, at brugerne af disc golf banen vil passe på parken og samtidigt være opmærksom på, at parken også bruges af hospitalets patienter. Således forventes det af Aarhus Universitetshospital, Risskov, at brugerne lever op til hospitalets forventninger, og at det ikke bliver relevant at bruge ressourcer på at håndhæve reglerne.
- Banemarkeringer
Out of bounds (OB) på Hul 8 og 9: Det er fortovets (ud mod vejen) inderste kant, der markerer out of bounds linjen på disse huller. NB. OB er ikke markeret i form af pæle/afstribninger. Straf for overtrædelse af denne regel i slagspil: 2 strafkast; hulspil: Tab af hul. - Safari golf
Det er ikke tilladt at tee off på greens i en radius af 10 meter fra kurven. Straf for overtrædelse af denne regel er først en advarsel. Gentages forseelsen, mister man retten til at benytte disc golf banen. - Alkohol og euforiserende stoffer
Det er ikke tilladt at drikke alkohol eller gøre brug af euforiserende stoffer i forbindelse med brug af disc golf banen i Risskovparken. Straf for overtrædelse af denne regel er først en advarsel. Gentages forseelsen, mister man retten til at benytte disc golf banen.
Banekort
Download banekortet (PDF-format) for Risskov Disc Golf Park ved at klikke her. Banekortet er senest rentegnet torsdag den 3. november 2011 og ser ud, som billedet nedenfor viser.
Hullængder
Hullængderne for Risskov Disc Golf Park kan ses nedenfor. Banen er senest opmålt lørdag den 3. november 2011.| Hul | Hvid tee | Par |
| 1 | 95 m | 3 |
| 2 | 120 m | 3 |
| 3 | 105 m | 3 |
| 4 | 90 m | 3 |
| 5 | 90 m | 3 |
| 6 | 110 m | 3 |
| 7 | 80 m | 3 |
| 8 | 80 m | 3 |
| 9 | 160 m | 4 |
| Total | 960 m | 28 |
Scorekort
Download scorekortene (9 og 18 huller, PDF-formater) for Risskov Disc Golf Park ved at klikke henholdsvis her og her. Scorekortene ser ud, som billederne nedenfor viser.
Billeder
Se billederne af hullerne på disc golf banen i Risskovparken her. Billederne er alle taget fra de hvide teesteder tirsdag den 15. november 2011. Nyd også nedenstående billede taget af Hul 7 (reverse) lige efter hullet blev etableret. Teestedet er oppe bagved bakken. Hullet er 80 meter.
Kørselsvejledning
Hvad enten du kommer i bil, på motorcykel, knallert eller cykel er det ikke noget problem at parkere - der er gode parkeringsforhold helt tæt ved parken.I bus fra Aarhus
Er du til fods, er det muligt at tage Midttrafiks Bybus nr. 17, 20 eller 46. Busserne holder på Skovagervej, som støder op til Psykiatrisk Hospital. Det tager blot 2 minutter at gå fra stoppestedet og over i parken.
Se køreplanerne for Bybus nr. 17, 20 eller 46 på www.midttrafik.dk.
I bil fra vest
Følg Motorvej 15 (15/E45), tag afkørslen ind på Motorvej 15 og kør 0,5 km. Drej til venstre i rundkørslen første afkørsel. Fortsæt ad Rundkørsel og kør 65 m. Drej til venstre i rundkørslen første afkørsel. Fortsæt ad Edwin Rahrs Vej og kør 0,4 km. Fortsæt ligeud i rundkørslen første afkørsel. Fortsæt ad Edwin Rahrs Vej og kør 1,2 km. Fortsæt ligeud i rundkørslen anden afkørsel. Fortsæt ad Edwin Rahrs Vej og kør 3,1 km. Drej til venstre ind på Åby Ringvej (180/O2) og kør 4,1 km. Fortsæt ligeud ind på Vejlby Ringvej (505/O2) og kør 0,4 km. Hold til venstre og fortsæt ad Vejlby Ringvej (505/O2) og kør 1,1 km. Fortsæt ligeud ind på Vestre Strandalle og kør 0,5 km. Drej til højre ind på Solbakken og kør 0,2 km. Drej til højre ind på Skovagervej og kør 11 m. Drej til venstre ind på Solbakken og kør 0,5 km. Drej til højre, fortsæt ad Solbakken og kør 300 m (passer Den Integrerede Institution "Under Bøgen", Solbakken nr. 7, 8240 Risskov). Parkering på parkeringspladsen ud for Psykiatrisk Hospital Bygning/Indgang nr. 90.
Lav ruteplanen og find vej via Google's Vejviser på www.google.com/maps.
I bil fra syd
Følg Motorvej 15 (15/E45) og hold til højre ind på Motorvej 501 (501). Hold til højre ind på Åhavevej og kør 1,3 km. Fortsæt ligeud ind på Marselis Boulevard og kør 1,8 km. Hold til venstre og fortsæt ad Marselis Boulevard (O1) og kør 0,4 km. Drej til venstre ind på Sydhavnsgade (O1) og kør 1,3 km. Drej til venstre ind på Europaplads (O1) og kør 76 m. Drej til højre og fortsæt ad Europaplads (O1) og kør 0,8 km. Fortsæt lige ud ind på Kystvejen og kør 0,4 km. Fortsæt ligeud ind på Skovvejen og kør 0,6 km. Fortsæt ligeud ind på Dronning Margrethes Vej og kør 1,0 km. Fortsæt ligeud ind på Grenåvej og kør 1,3 km. Drej til højre ind på Vestre Strandalle og kør 0,5 km. Drej til højre ind på Solbakken og kør 0,2 km. Drej til højre ind på Skovagervej og kør 11 m. Drej til venstre ind på Solbakken og kør 0,5 km. Drej til højre, fortsæt ad Solbakken og kør 300 m (passer Den Integrerede Institution "Under Bøgen", Solbakken nr. 7, 8240 Risskov). Parkering på parkeringspladsen ud for Psykiatrisk Hospital Bygning/Indgang nr. 90.
Lav ruteplanen og find vej via Google's Vejviser på www.google.com/maps.
I bil fra nord
Følg Motorvej 15 (15/E45), hold til højre ind på Djurslandmotorvejen (15) og kør 8,2 km. Hold til højre ind på Frakørsel nr. 18 (15) og kør 0,5 km. Drej til højre i rundkørslen første afkørsel. Fortsæt ad Lystrupvej og kør 1,3 km. Fortsæt ligeud i rundkørslen anden afkørsel. Fortsæt ad Lystrupvej og kør 1,3 km. Fortsæt ligeud ind på i krydset og kør 16 m. Fortsæt ligeud ind på Hørgårdsvej og kør 0,5 km. Drej til højre ind på Vestre Strandalle og kør 0,4 km. Drej til venstre ind på Tammerisvej og kør 0,2 km. Drej til venstre ind på Rosenvej og kør 84 m. Drej til højre ind på Lerbækvej og kør 0,3 km. Drej til venstre ind på Solbakken og kør 0,2 km. Drej til højre, fortsæt ad Solbakken og kør 300 m (passer Den Integrerede Institution "Under Bøgen", Solbakken nr. 7, 8240 Risskov). Parkering på parkeringspladsen ud for Psykiatrisk Hospital Bygning/Indgang nr. 90.
Lav ruteplanen og find vej via Google's Vejviser på www.google.com/maps.